Der findes i dag en række muligheder for tilskud til zoneterapi, massage og akupunktur, når man vælger behandling hos en Registreret Alternativ Behandler (RAB godkendt behandler).
Lovgivningen om RAB ordningen omfatter krav til den enkelte behandler om uddannelse, efteruddannelse, organisationspligt og klagemulighed.
Læs mere om ordningen på rabforum.dk her
Sundhedsforsikringer
Giver typisk tilskud til zoneterapi og akupunktur og nogle også til massage.
Kontakt dit Forsikringsselskab for at høre nærmere om dine muligheder for dækning. Vi kan typisk sørge for opkrævning af betalingen, så man slipper for at holde styr på regninger og administration.
Vi har haft klienter fra Danica, PFA, Gjensidige, Tryg, Codan, Skandia, Pensam, Dansk Sundhedssikring, TopDanmark og ordninger administreret af Nordic Netcare.
Sygeforsikringen “Danmark”
Giver tilskud til zoneterapi og akupunktur udført af en RAB godkendt behandler, når der foreligger en lægelig stillet diagnose. Vær opmærksom på at man ikke skal have en henvisning fra lægen. Man skal blot have talt med sin læge om problemet/lidelsen, før man kan få tilskud.
Vi indberetter elektronisk til “danmark”, og man vil efterfølgende få sit tilskud udbetalt fra “danmark”. Tilskuddet er ens uanset valg af gruppe hos “danmark”.
Læs mere om “danmark”s ordning og tilskud her.